Loading...Loading...

Vi tror på at ansvarlighed smitter af


Hos Damstahl er etiske spilleregler en selvfølge. Vi arbejder derfor aktivt på at forme vores branche i en mere ansvarlig retning ved at sætte fokus på en helhedsorienteret tilgang til miljø, samfund og forretning. Det betyder samtidig, at vi stiller høje etiske krav til os selv og altid står på mål for vores budskaber og forpligtelser.

Når det er sagt, er vores værdikæde yderst kompleks og vi er bevidste om, at vi ikke kan ændre verden alene. Så hvordan kan vi tage ansvar for, hvad vores leverandører gør? Svaret er, at det kræver tæt samarbejde med vores leverandører og forretningspartnere samt et konkret regelsæt for, hvordan vi forventer at vores samarbejdspartnere arbejder med bl.a. menneskerettigheder og miljøpolitik. Det regelsæt er forankret i vores Supplier Code of Conduct.

”Vi er overbeviste om, at investeringer i ansvarlighed, der inddrager hensynet til mennesker, samfund og miljø, er tæt knyttet til positive forretningsresultater. Derfor er vores Supplier Code of Conduct en naturlig og integreret del af vores bestræbelser på at fremme god virksomhedsledelse.”

Michael Lund, Group CEO

Vores Supplier Code of Conduct er baseret på konkrete krav, men bygger i høj grad også på tillid, ærlighed og respekt.
Du finder vores Supplier Code of Conduct her: