Kære kunde. Som følge af den aktuelle turbulens på stålmarkedet er alle priser kun gældende på dagsbasis.
Loading...Loading...

Kickstart din karriere som elev i Damstahls økonomiafdeling

Vil du have en stærk start på din karriere inden for økonomi og finans – og samtidig være en del af et internationalt miljø med masser af udviklingsmuligheder? Som elev hos Damstahl i Skanderborg bliver du en vigtig del af vores finans-team fra første dag.

Du får hurtigt ansvar, bliver en del af et stærkt fællesskab og får en mentor, der følger dig gennem hele forløbet. Hverdagen er varieret, og du kommer tæt på både økonomifunktionen og samarbejdet med andre afdelinger som salg, indkøb, logistik og BI – både i Danmark og i vores nordiske datterselskaber.

Det kan du glæde dig til

  • At blive en aktiv del af et lille, tæt økonomiteam, hvor du hurtigt får egne ansvarsområder
  • En fast mentor og løbende sparring, så du udvikler dig både fagligt og personligt
  • Et elevnetværk på tværs af afdelinger og lande
  • En international hverdag, hvor du arbejder med økonomi for både Danmark, Norge, Sverige og Finland
  • En kultur med fokus på trivsel, samarbejde og sociale aktiviteter
  • En arbejdsplads, hvor digitale værktøjer hele tiden udvikles – ofte med input fra eleverne
  • En afvekslende hverdag med både fordybelse og opgaver, der kræver hurtig handling

Hvem er du?

Du har måske en HHX eller Finansøkonom-baggrund, men det vigtigste er din nysgerrighed, dit drive og din interesse for økonomi i en international virksomhed. Du trives i et miljø, hvor du både får ansvar og støtte, og hvor du kan vokse i takt med opgaverne.

Hvem er vi?

Damstahl er en international virksomhed med aktiviteter i mere end 10 europæiske lande. Fra hovedkontoret i Skanderborg arbejder 110 af vores i alt 300 medarbejdere på tværs af Damstahl-gruppen. Med en omsætning på ca. 3 mia. DKK er vi blandt Europas førende leverandører af rustfrit stål til bl.a. energi-, fødevare- og medicinalindustrien.

Du bliver en del af en succesfuld virksomhed med stærkt fokus på innovation, digitalisering og bæredygtighed - områder, der er dybt forankret i vores strategi og ambition om at drive positiv forandring i branchen.

Vores kultur bygger på faglighed, professionalisme og evnen til at skabe resultater i tæt samarbejde med kolleger.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Group Financial Manger Torben Møller Madsen, tlf. 8794 4070.


"Som trainee hos Damstahl har jeg virkelig lært at tage ansvar. I starten var jeg lidt usikker og skulle lige finde mig til rette, men jo mere jeg har lært, jo mere selvstændig er jeg blevet. Jeg har også fundet ud af, hvor meget det betyder at tage tingene med et smil – der kan altid ske små fejl, men det vigtigste er at finde en løsning og holde humøret oppe. Derudover hjælper det meget, at jeg er omgivet af et super godt og hjælpsomt team."


Laura Druve Jørgensen, trainee

Vil du vide mere om stillingen som økonomielev?

Torben Møller Madsen

Group Financial Manager
toma@damstahl.com
8794 4070