"Rustfrit stål og korrosion" er den første håndbog, som er skrevet for fagfolk, der bruger rustfrit stål i hverdagen.
Rustfrit stål er et af forrige århundredes helt store, tekniske landvindinger. Skal man lave en hitliste over vore vigtigste legeringer, kommer rustfrit stål meget tæt på toppen, og det er i vore dage meget vanskeligt at forestille sig et mejeri eller en medicinalfabrik, som ikke består næsten 100 % af rustfrit stål. Rustfrit stål er kommet for at blive.
Desværre er rustfrit stål ikke altid rustfrit. Hvis betingelserne er til det, kan stålet angribes af en hel vifte af korrosionsformer, men ved at kende ”fjenden”, er det meget lettere at bekæmpe problemerne.
Man skal vælge det rigtige stål til det rigtige formål, man skal bearbejde det på den rigtige måde, og man skal anvende den rigtige overfladebehandling. Brug stålet korrekt og man har et evighedsmateriale.
Bogen er skrevet af Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, ph.d.
Claus har gennem flere år undervist og rådgivet Damstahls kunder og giver nu sin viden og gode råd videre i vores nye bog
Pris pr. bog:
250 DKK
ekskl. moms. Fri fragt.
Ved købet medfølger en gratis e-bog af samme titel.
Pris pr e-bog:
100 DKK