21. august 2025
LPM har valgt CO₂-reduceret rustfrit stål fra Damstahl for at give deres kunder et mere bæredygtigt valg uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Hos Damstahl er vi stolte af at samarbejde med kunder, der både stiller høje krav til kvalitet og har blik for ansvarlig produktion. En af disse kunder er LPM i Ølgod - en mangeårig samarbejdspartner, som har specialiseret sig i avanceret metalbearbejdning. Her har valget af de rette materialer stor betydning for både effektivitet, præcision og bæredygtighed.
LPM har gennem flere år haft stor succes med UGIMA-X stangstål fra Damstahl. Det unikke ved UGIMA-X er den overlegne bearbejdelighed, som giver kortere cyklustider, mindre værktøjsslid og højere kvalitet i det færdige produkt. Hos LPM opleves UGIMA-X som et stål, der både skaber værdi i produktionen og reducerer ressourceforbruget - et vigtigt element i den moderne industrivirksomheds dagligdag.
Samtidig bidrager UGIMA-X også positivt til virksomhedens klimaaftryk. Sammenlignet med gennemsnitligt EU-produceret stangstål giver UGIMA-X en CO₂-reduktion på ca. 30%, uden at det går ud over ydeevnen. Reduktionen opnås både med produktionsprocessen og ved at energien hos UGITECH kommer fra både atomkraft og vandkraft i det sydlige hjørne af Frankrig.
Som en naturlig videreudvikling på UGIMA-X har Damstahl introduceret Green Steel Stainless+, som er en opgraderet version, der kombinerer samme høje bearbejdelighed med et endnu stærkere fokus på bæredygtighed. Green Steel Stainless+ produceres med en markant højere andel af genanvendt materiale - helt op til 95 % rent rustfrit skrot. Det betyder, at CO₂-aftrykket reduceres med mere end 50% i forhold til traditionelt produceret stangstål i EU - en markant forbedring, der ikke kræver kompromis med tekniske egenskaber eller bearbejdelighed.
For LPM er dette en logisk og velkommen udvikling:
'Vi har været yderst tilfredse med UGIMA-X, og det føles derfor helt rigtigt at tage næste skridt med Stainless+. Vi bevarer den samme høje kvalitet, men nu med en endnu grønnere profil, som ikke kun gavner os, men også vores kunder og deres kunder,' udtaler virksomheden.
Samarbejdet mellem Damstahl og LPM illustrerer, hvordan partnerskaber kan fremme både innovation og ansvarlighed. Ved at kombinere kvalitetsmaterialer som UGIMA-X og Stainless+ med faglig stolthed og langsigtet tænkning, opnår vi resultater, der strækker sig langt ud over det enkelte projekt.
Damstahl er dedikeret til at udvikle og levere løsninger, der støtter vores kunders ambitioner inden for både ydeevne og bæredygtighed. Sammen med kunder som LPM demonstrerer vi, at stålindustrien både kan og skal tage ansvar.
Vil du også styrke din værdikæde med rustfrit stål med lavere CO₂-aftryk?
Kontakt os her og hør meget mere.
LPM er en moderne maskinfabrik med base i Ølgod, som tilbyder CNC-bearbejdning, komponentfremstilling og totalløsninger til en bred vifte af industrikunder. Virksomheden er kendt for høj præcision, fleksibilitet og leveringssikkerhed - og for et stærkt fokus på kvalitet i alle led. Med et erfarent team og en moderne maskinpark er LPM en solid og innovativ samarbejdspartner i industrien.
Siden 2020 har LPM styrket sit engagement i den grønne omstilling og arbejder målrettet med ESG-principperne. Virksomheden har forpligtet sig til at reducere CO₂-udledningen med 42% inden 2030, i tråd med Science Based Targets-initiativet.
LPM har opnået Ecovadis’ Guldmærke og placerer sig dermed blandt de øverste 5% af virksomheder, der er evalueret af Ecovadis.